Loading...
Tirsdag - Søndag: 10.00 - 16.00

Flagermus

På verdensplan findes der over 1100 forskellige arter af flagermus, verdens mindste er Humlebi flagermusen og den største har et vingefang på 1,5 meter.

I Danmark er der 17 registrerede arter af flagermus og her i Dybdalskoven og i gruberne er der registreret 7 forskellige arter.

På loftet af vores skovhytte bor Dværgflagermusen. Omkring juni måned kan man godt opleve Dværgflagermusunger som falder ned og som Daugbjerg Kalkgruber derfor gør en ekstra indsats for. De små unger for lidt ro inden de bliver sat på en redningsstation hvor moren henter dem senere.

I gruberne bor der om vinteren imellem 17-20.000 flagermus.

Omkring 75 % af dem er vandflagermus, ca. 20 % er Dam flagermus, så har vi Brandts flagermus, Frynse flagermus og Brun langøret flagermus og i marts 2023 blev der fundet en stor museøre i gruberne som dermed blev den 7. registrerede art i og ved Daugbjerg Kalkgruber.

Flagermus bebor det meste af verden, kun på Antarktis er der ikke fundet flagermus. Langs med ækvator finder man i et bånd sydover de lidt større fruitbats eller flyvende hunde, det er også disse der kan nå op på et vingefang på 1,5 meter og en vægt på op til 9 kg. Micro bats som dem vi har i Daugbjerg vejes i gram (stor museøre omkring 50 g, vandflagermus ca. 10 gram)

Flagermus lever næsten udelukkende af insekter, nogle er specialiserede jægere der tager de kravlende, langt de fleste spiser de flyvende insekter, nogle europæiske arter kan fange småfugle og nogle drikker blod fra kvæg blandt andet.

Flagermus er totalt fredede og deres levesteder skal beskyttes. Flagermus er oftest fuldstændig ligeglad med os mennesker, de kan sagtens reagere på støj og lys, men i Daugbjerg Kalkgruber har man muligheden for at komme helt tæt på dem, husk nok se, men ikke røre.

Ca. tider på året for gode observationer af flagermus i gruberne:

1/1 til 1/4: stor sandsynlighed for mange flagermus der mest sover, mod slutningen af perioden mere aktivitet

1/4 til 1/6 sandsynlighed for at se flagermus, både rastende og flyvende i gruberne

1/6 til 1/8 sporadisk flagermus i gruberne, sandsynligheden er ikke stor

1/8 til 1/10 som oftest mere og mere aktivitet i gruberne med flest flagermus mod slutningen af perioden

1/10 til 1/1 stor sandsynlighed for at se flagermus, oftest er de nu på vej i dvale og gemmer sig godt